Sign In
 

​​Aarhus er europæisk kulturhovedstad og DFD er med

Den 06. februar glæder vi os til at gentage succesen fra sidste års DFD netværksarrangement i VL Terminalen. Fra vores rejse mod nye oplevelseshorisonter er turen nu kommet til at dykke ned i kulturen. I år på ARoS midt i Aarhus, som er europæisk kulturhovedstad. Temaet er 'Kultur på bundlinjen' og vil koncentrere sig om, hvordan hotelbranchen kan bruge kulturen til at skabe øget forretning.

 

Kulturbærere inspirerer og sætter rammen

Det er ingen andre end selveste Anne Glad, der skal føre os igennem aftenen som konferencier.
Anne er medlem af Aarhus 2017's kommunikationsråd, og hun er dermed den helt rigtige type til at stå i spidsen for en aften i kulturens tegn.

En række kulturbærere vil krydre aftenen med inspirerende oplæg om, hvordan hotelbranchen kan dyrke deres omgivende kultur og høste værdien af den. Vi glæder os over at kunne præsentere direktør for ARoS Erlend Høyersten, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator Liselotte Lyngsø og byudvikler Rune Kilden i samspil med BIG-arkitekt Søren Martinussen.     
Også den århusianske borgmester Jacob Bundsgaard kommer og sætter nogle ord på det store år, der venter Aarhus.  


Elegante anretninger fra Kokkelandsholdet

Kokkelandsholdet har igen sammensat en uimodståelig menu af elegante anretninger, som fuldender det sanselige netværksarrangement.

Kokkelandsholdet har i mere end 10 år været den absolut største talentudvikler af kommende stjernekokke. Her kan de skærpe deres faglighed samtidig med, at de repræsenterer de danske farver ved store internationale holdkonkurrencer som VM og OL. I DFD er vi stolte af at støtte fremtidens gastronomiske stjerner, og samtidig er det naturligvis en stor ære.  

Tilmeld nyhedsbrevX