Sign In
Beklædningen var kun et opkald væk

​​​Kundecase: Hopballe Mølle

Midt i den skønne natur i Jelling, lidt uden for Vejle, ligger godset Hopballe Mølle. På det sydjyske gods er der ikke langt fra jord til bord – eller nærmere fra stald til bord. Side om side med godsets restaurant bliver der opdrættet velfærdskyllinger. For nylig hjemtog Hopballe Mølle slagtningen af deres kyllinger, og i den forbindelse skulle de – hurtigere end først regnet med – bruge fødevarebeklædning til medarbejderne. 

Med et allerede godt kendskab til DFD var der derfor ikke megen tøven, da Hopballe Mølle skulle bruge den rette, sikre beklædning til slagteriet. Kravene til sikkerhed og hygiejne er høje i fødevareindustrien, og der bliver stillet store krav til tøjskifte mellem de forskellige områder i processen fra stalden til slagteriet. På Hopballe Mølle er der ugentlig to faste slagtedage, som 8 faste medarbejdere forestår. Lars Østergaard er ansvarlig for slagteriet, og han er glad for den hurtige opstart af samarbejdet mellem DFD og Hopballe Mølle: 

”Fra vores restaurant kender vi jo DFD rigtig godt, og det var derfor oplagt også at gøre brug af deres stærke ekspertise inden for fødevareindustrien, hvor der stilles lidt højere krav til hygiejne og sikkerhed. Og så stod vi i en situation, hvor vi skulle hurtigere i gang end, vi først havde regnet med. Fra første dialog om behov og til, vi havde tøj til alle 8 medarbejdere gik der godt og vel en uges tid”. 

Velfærdskyllinger gennem forsvarlig produktion

Med et værdigrundlag, der hviler på dyrevelfærd, nærvær, tradition og kvalitet, er en kylling ikke bare en kylling. Hopballekyllingen stammer fra Frankrig, og i godsets stalde får kyllingerne en fri opvækst, og i kombination med egen foderblanding giver det en muskuløs og kødfuld kylling. Først når kyllingerne er omkring 80 dage gamle bliver de indsamlet enkeltvis og sendt til slagteriet.  

Værdierne skinner også igennem Hopballe Mølles tilgang til produktion, hvor forsvarlighed og velfærd går igen som værdier. Lars Østergaard forklarer nærmere:

”Hos os går vi op i, at tingene er lavet forsvarligt, og det gælder hele vejen rundt – fra opdræt af vores kyllinger til vores restaurant og gårdbutik. Vi laver vores egen foderblanding til kyllingerne, så vi helt præcist ved, hvad de får at spise. Vi skal kunne stå inde for de velfærdskyllinger, som vi sælger til grossister, restauranter, hoteller og fra vores egen gårdbutik.”  

Innovation gennem bæredygtighed

Også hos DFD har vi fokus på forsvarlig forbrug og produktion. Vores markedsfokuserede vaskerier sikrer overholdelse af branchespecifikke krav, så vores kunder har sikkerhed for, at alle krav til hygiejne bliver overholdt. I vores hverdag fylder vask og tørring af tekstiler meget, og det kræver store mængder vand, energi og kemi. Vi er vores ansvar bevidst, og vi arbejder konstant på at mindske miljøbelastningen i alle processer.  

Tilmeld nyhedsbrevX