Sign In
Ny bæredygtig kollektion på vej

​​​​​​​​​​Vi udvider vores bæredygtige serie af arbejdstøj til sundheds- og plejesektoren. Tøjet passer både til tandlægeklinikker, almen praksis, kiropraktorklinikker mv. Arbejdstøjet, der bl.a. er lavet i økologisk bomuld opfylder alle sektorens krav til funktion, komfort, holdbarhed og pris. Tøjserien består af T-shirts, polo-trøjer, veste og bukser i behagelige, friske og klædelige snit og i hvide og blå farver, der passer sammen, så man kan mikse og matche de forskellige dele.

Når tøjet en dag bliver kasseret, får det et efterliv i en cirkulær økonomi, idet vi genanvender de brugte tekstiler i nye materialer til andre spændende produkter. Den økologiske tøjserie kan indgå i vores VÆRDI360-vaskeløsninger til pleje- og sundhedssektoren, som sikrer optimal hygiejne, logistik, overblik og ressourcestyring. ​


 


 


 

Behageligt, funktionelt og smart design

På alle måder smart

Vi tilbyder en komplet serie af arbejdstøj til sundhedssektoren designet i friske, klædelige snit, der sidder godt og behageligt samtidig med, at det er udstyret med alle de funktioner, en arbejdsdragt i sundheds- og plejemiljøer skal have.

 

Klædt på til opgaverne

En arbejdsdragt i sundhedssektoren skal være komfortabel og funktionel for den enkelte medarbejder i en travl hverdag. Hver del i kollektionen rummer adskillige muligheder for at kombinere og tilpasse de enkelte over- og underdele til et sæt med præcis de funktioner, medarbejderen har brug for til de forskellige opgaver. Med fleksible lommer, som den enkelte kan vælge fra eller til og selv placere for- eller bagtil, er de nødvendige redskaber, telefon og kuglepen altid ved hånden uden at være i vejen.

 

Tøj der altid passer

Den bæredygtige serie består af komfortabelt arbejdstøj i bløde, økologiske tekstiler, der altid føles behageligt og sidder bekvemt uanset størrelse. Bukselinninger er af smidig elastik med snorelukning, så de kan tilpasses den enkelte og ikke strammer unødvendigt. Bukse- og trøjeærmer er syet i overensstemmelse med gældende hygiejnekrav, og de forskellige modeller dækker behovene for både let og varmere tøj til årstiderne.

 

Velsiddende snit

Hele serien er udviklet både med henblik på optimal funktion og en klædelig pasform. For de fleste medarbejdere bidrager arbejdstøj i komfortabelt og æstetisk design til arbejdsglæden, ligesom det også skaber værdi i relationen mellem personale, borgere og patienter. Fokus er på friske, tidløse og præsentable designs i materialer, der bevarer farver og facon – også efter mange vaske. Kollektionen er holdt i en hvid bundfarve og blå nuancer, som passer sammen i alle tænkelige kombinationer. 


 


 


 


 

Optimering af ressourcer og hygiejne

 

Styr på hygiejne, logistik og brug 

En ordning med arbejdstøj fra DFD omfatter også en totalløsning til vask, vedligeholdelse og levering af tøjet, der sikrer optimal hygiejne, logistik, overblik og ressourcestyring. Med denne løsning har medarbejderne altid rent tøj til rådighed, leveret og lagt klar præcist, hvor der er brug for det, så den enkelte medarbejder ikke skal bruge unødvendig tid på at skifte og tøj ikke går tabt. Vores system hjælper samtidig medarbejderne til den rette hygiejneadfærd og sikrer, at arbejdspladsen kan overholde alle hygiejneforskrifter i forhold til arbejdstøjet.


 

Optimal kontrol og minimalt spild

Hver eneste artikel i tøjserien er udstyret med en unik chip eller stregkode, som registrerer forskellige data omkring vask og brug. På den måde kan vi præcist se, hvor mange gange en beklædningsgenstand har været vasket og levere dokumentation for korrekt hygiejnisk håndtering. Til DFD's vaske- lejeløsning hører det online værktøj Mit DFD, som bl.a. hjælper med at optimere ressourcerne og styre god brugeradfærd. Her kan administrator af tøjordningen få øjeblikkelig status på alle tøjdele og adgang til forskellige statistikker om brug og vask, så der på én gang er overblik og styr på hver eneste detalje.  


 

Ønsker du selv at prøve kollektionen? 

Så kontakt os på klinik@dfd.dk, og vi kommer forbi med et udvalg, der passer til dine behov.​​

Tilmeld nyhedsbrevX