Sign In
Endnu et DFD-vaskeri modtager Svanemærket

​DFD's vaskeri på Maglemervej i Maribo modtog den 11. juli Svanmærket. Det er resultatet af en målrettet indsats om at drive en ansvarlig forretning med mindst mulig aftryk på miljøet. Vores stærke miljøfokus afspejler sig i, at otte af vores vaskerier nu er svanemærkede.  

 

Samtidig får vores kunder en grundlæggende tryghed om, at DFD ikke anvender vaskemidler, der indeholder optisk hvidt, parfume eller andre allergifremkaldende stoffer. Vi anvender heller ikke skyllemidler.

 Ud over det sundhedsmæssige aspekt garanterer Svanemærket også, at vasken udføres med mindst mulig miljøpåvirkning:​

  • Lavt el- og vandforbrug og lav klimapåvirkning.
  • Vaskemidler lever op til kravene på svanemærkede vaskerier.
  • Brug af miljørigtige kemikalier, doseret korrekt.
  • Alt affald sorteres og bliver enten genanvendt eller bortskaffet miljørigtigt.
  • Servicechaufførerne er uddannet i miljørigtig kørsel.
  • Distribution sker i miljøvenlige varebiler, der efterlever de aktuelle euronormer for partikelfiltre.

Med Svanen sikkert i land i Maribo kan vi konstatere, at vores mål om i 2016/2017 at få to Svanemærkede-vaskerier mere allerede er opfyldt, idet vaskeriet i Skovlunde tidligere på året fik tildelt miljømærket. Målet er, at flere vaskerier kommer til i fremtiden.  


 


Om Svanemærket:

Målet med Svanemærket er bl.a. at mindske forbrugets samlede miljøbelastning, og se på hele produktets rejse og de miljøproblemer der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer.

 

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Svanen er stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Læs mere her


Tilmeld nyhedsbrevX