Sign In

​​SikkerhedsTØJ

- Få hjælp til at vælge sikkerhedsbeklædning – og til at passe godt på det

 Sikkerheden kan gå tabt i en vaskemaskine. Én forkert vask kan være nok til at ødelægge reflekser, fluorescerende og flammehæmmende materialer i det arbejdstøj, dine medarbejdere skal bruge i deres daglige arbejde. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan sikkerhedstøjet bliver vasket og behandlet. Hos DFD ved vi, hvor vigtigt det er at bevare arbejdstøjets særlige egenskaber – vask efter vask. Vi tilbyder leje af sikkerhedsbeklædning i kombination med vores vaskeløsning. Vores specialudviklede vaskerecepter sikrer, at dine medarbejdere altid godt og sikkert klædt på.

Vi kan levere tøj til følgende behov:

EN ISO 20471 – Hi-VisIndustri_sikkerhedstoej_Hi-Vis.jpg
Denne standard fastlægger krav til advarselstøj, der visuelt altid skal kunne signalere brugeren tilstedeværelse. Advarselstøj bliver opdelt i Klasse 1-3, hvor klasse 3 har den højeste synlighed uanset om det er lyst eller mørkt.

EN 11611 – Svejs
Denne standard omfatter certificeret beskyttelsestøj, som beskytter brugeren mod små sprøjt af smeltet metal og kortvarig kontakt med åben ild. Denne type beskyttelsestøj bliver opdelt i klasse 1-2, hvor klasse Klasse 1 - Beskytter mod mindre farlige svejseteknikker og situationer, hvor der opstår begrænset sprøjt og strålevarme. Klasse 2 - beskytter mod mere farlige svejseteknikker og situationer, hvor der opstår mere sprøjt og strålevarme. EN 11611 certificeret beskyttelsestøj er også altid EN 11612 certificeret.

EN 11612 – Flammehæmmende
Denne standard omfatter certificeret beskyttelsestøj, som beskytter mod kortvarig kontakt med ild og varme, og bliver opdelt i kategori A-F. Beskyttelsesgraden af hver kategori bliver endvidere tildelt niveau 1-3, hvor niveau 3 er det højeste og mest beskyttende niveau.

EN 13034 - Kemikalier
Denne standard dækker certificeret beskyttelsestøj, som beskytter mod flydende kemikalier, men som ikke har en komplet beskyttelsesbarriere, hvis dette ikke vurderes nødvendigt. Dette beskyttelsestøj anbefales til situationer, hvor brugeren har god tid til at handle, hvis der kommer flydende kemikalier på tøjet.

Industri_sikkerhedstoej_flammehaemmende.jpg


VIDSTE DU ... at arbejdstøj certificeret efter EN 13034 skal re-imprægneres
minimum ved hver 5. vask for at bevare sine egenskaber. Tilvælger du denne ydelse hos DFD, bliver dit arbejdstøj re-imprægneret hver gang det er til vask. Dermed er der ingen tvivl om arbejdstøjets egenskaber.​


EN 1149-5 – elektrostatisk elektricitet
For sikkerhedsbeklædning med denne certificering er der både i materialernes egenskaber og design taget højde for at beskytte mod dannelse af elektrostatisk elektricitet. Det minimerer risikoen for antændelse.

EN 61482-1-2 - elektriske lysbuer
Beklædning certificeret efter denne standard, har til formål at beskytte mod termiske farer ved elektriske lysbuer. Der inddeles bl.a. i to klasser, - klasse 1
(4 kA) og 2 (7 kA), hvor klasse 2 giver den bedste beskyttelse.

 

Specialbeklædning kræver specialbehandling

​Fluorescerende og brandhæmmende arbejdstøj stiller store krav til vaskeprogrammet. Lad os om at sørge for korrekt vask og vedligeholdelse, så tøjet bevarer sine vigtige


egenskaber. Husk også på at jævnlig vask af flammehæmmende/brandhæmmede arbejdstøj er helt essentielt. Hvis snavs og andet brændbart materiale får lov til at samle sig på tøjet, er dine medarbejdere mere udsatte over for gnister og ild.

 

En sikker løsning - dag efter dag

Hos DFD er vi eksperter i at vælge det rigtige tøj til opgaven, og samtidig sørger vi for, at løsningen forbliver sikker:

  • Specielle vaskeprogrammer sikrer, at sikkerhedstøjet
    bevarer de særlige egenskaber.
  • Reflekstjek med faste intervaller kontrollerer om  reflekserværdierne på arbejdstøjet overholder de godkendte grænseværdier i EN-standarderne.
  • Automatisk udskiftning af slidt og/eller defekt sikkerhedstøj(kun ved leje af tøj).
  • Tilpasninger sker i overensstemmelse med EN-standarder.
Tilmeld nyhedsbrevX