Sign In
Muleposer bliver til hos Huset Venture

Fælles fokus på bæredygtighed​

Nyt samarbejde mellem DFD og den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture understøtter fælles fokus på bæredygtighed. Kasserede DFD-viskestykker får nyt liv på en systue i Ballerup, hvor hovedparten af de ansatte er fleks- eller skånejobbere.  ​

Vores muleposer lavet af kasserede viskestykker opstod for ti år siden under konceptet re:Something, som er et samarbejdet mellem DFD og skrædder Victoria Ladefoged. Vi havde et ønske om at forlænge vores tekstilers levetid ved at tænke nye koncepter med et klart fokus på bæredygtighed og en vugge-til-vugge tilgang. Deraf opstod samarbejdet med Victoria, som står bag designet af muleposen. Viskestykkerne er det mest genkendelige tekstil, men vi leverer f.eks. også lagner, duge og forklæder, som bliver genanvendt i nye kreationer. Vi har en ambition om at genanvende mest muligt for på den måde at reducere miljøpåvirkningerne mest muligt.

Innovation gennem bæredygtighed

Selvom vi ikke altid har kaldt det CSR, har vi i DFD arbejdet med miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed siden virksomhedens start. Det ligger dybt i vores kultur at agere ansvarligt over for både kunder, medarbejdere, miljø og samfundet som helhed. For os er det sund fornuft og giver menneskelig og forretningsmæssig værdi. 

Et samarbejde med Huset Venture understøtter vores fokus på at reducere vores tekstilaffald ved at tranformere de kasserede viskestykker til nye produkter. Samtidig bliver poserne produceret i et ansvarligt samarbejde, da hovedparten af de ansatte hos Huset Venture har nedsat arbejdsevne.  
 

Arbejder på at nedbryde barrierer

Huset Venture er en socialøkonomisk og not-for-profit virksomhed med et socialt mål om at skabe arbejdspladser til mennesker, der har nedsat arbejdsevne. Med afdelinger i hele landet arbejder virksomheden både lokalt og nationalt for at nedbryde barrierer og bane vejen for at flere mennesker med nedsat arbejdsevne bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet. Af de ca. 200 ansatte på landsplan er op mod 90 % af de ansatte fleks- eller skånejobbere. Læs mere om Huset Venture, og hvad de ellers laver her


DFD-muleposerne er ved at blive til i Ballerup-afdelingen, hvor der er en systue. Her kommer de ansatte ind i det omfang, de kan overskue, og de har alle erfaring med at håndtere nål, tråd og symaskine.

Følg med og se, hvad vi ellers laver
På LinkedIn: De Forenede Dampvaskerier
På Instagram: @dfdbalance

Tilmeld nyhedsbrevX