CIRKULÆR ØKONOMI - LAD OS GØRE DET SAMMEN
Masser af vand, kemikalier og maskinkraft. Tøj- og tekstilindustrien koster dyrt i klimaregnskabet. Vejen frem hedder cirkulær økonomi, og hos DFD upcy har vi allerede taget de første skridt. For hvorfor kassere kvalitetstekstiler, når de kan få et nyt og langt liv?
Tøj og tekstilindustrien står for næsten 10 % af verdens samlede CO2-udledning – kun overgået af olieindustrien.
Heldigvis er der håb. Og håbet er lysegrønt – også når det handler om at drive en forretning. Det kræver blot et opgør med den traditionelle lineære økonomi, hvor man producerer et stykke tøj, forbruger det og smider det væk. I en cirkulær økonomi genanvender vi tekstilerne og giver det nyt liv i en ny form.
Det er den vej, vi allerede er gået hen ad hos DFD upcy. Hvor en dug fra en restaurant eksempelvis tidligere blev kasseret på grund af en rødvinsplet, klipper vi i dag rundt om pletten og syr stoffet om til en klassisk skjorte, et lækkert forklæde eller noget helt tredje.
Indkøbsdirektør hos DFD, Martin Lund, lægger da heller ikke skjul på, at den cirkulære tankegang også handler om virksomhedens indtjening, men uden merforbrug af jordens råmaterialer. Det opnår vi ved at gentænke måden, vi indkøber, designer, udvikler, forbruger og genanvender materialer på.